Vi tog til Brasilien, kom tilbage og bloggen blev slet ikke opdateret. Der er en ung mand, der holder mig rimelig optaget. Det er bare svært at finde tid og ro til at skrive. Jeg kan bedste lide at fortælle ting herinde i en kronologisk rækkefølge, men det bliver ikke aktuelt lige nu.
Dagens post handler om den største årsag til mit fravær.
Lukas fyldte 8 måneder i sidste uge.
Hans udvikling går meget stærkt. Alt sker vildt hurtigt. Har får nye færdigheder stort set hver dag.
Han forstår ordet “nej”. Både på portugisisk og dansk. Han viste at havde forstået det (ved at blive ked af det) for første gang mens vi stadig var i Brasilien. Nu kigger han opmæksomt på os, når vi siger nej. Nogle gange smiler han bare og fortsætter med sit forbudte projekt.
Dagen han fyldte 8 mdr var også dagen han begyndte at kravle. Vi var mega stolte af ham. Så stolte at vi lavede to korte videoer af det.
I et stykke tid var hans yndlingsleg at komme under møblerne. Men nu er det at rejse sig. Fra en lille baby der ikke kunne finde ud af at kravle, så er han lige pludselig oppe at stå. Det er ikke til at følge med… Vi blev nødt til at børnesikre lejligheden i en fart. Der er hårdt arbejde at få styr på ham, når han kan være alle steder, hvor han ikke rigtigt må. Kabler, skuffer, glasdøre – de er bare et stor hit. Puhada!
Jeg glemte at fortælle at Lukas’ kommode blev vist i en norsk blog om tips til forældre med små børn, Foreldremanuelen. Vi blev selfølgelig meget stolte. Takk!
Jonas snakker mens han sover. Nogle gange tror jeg at han er vågen og vi fører en samtale , som ingen mening giver. I går, f.eks., kom jeg i seng meget senere end Jonas. Da jeg kom, sad han op på sengen og sagde:
ham: “Der er vist ikke så meget tilbage.”
mig: “Hvad?”
han peger på sengen og siger: “Det her!”
mig: “Det her hvad??”
ham: “Alt det sukker!”
Det er først dér jeg opdagede at han sov selvom han sad op, havde åbne øjne og snakkede.
jeg grinte og spurgte: “Sukker? Hvad med det? Hvad mener du?
han blev lidt mobset og sagde: “Ikke noooget…”
jeg blev ved med at grine og spurgte: “Nej… Fortæl… Hvad med alt det sukker?”
ham: “Du griner. Jeg vil ikke snakke mere.”
Han kan huske at jeg grinte af ham, men kan ikke huske hvad han sagde, at han sad op eller hvad han drømte om. Jeg prøver at føre en samtale med ham når han snakker mens han sover, for at se om han vil afsløre nogen hemmelighed. Men det er svært at få noget forståelig ud af ham… Eller er hans hemmligheder helt kryptiske så jeg ikke kan forstå dem!
Jeg siger ikke at det er en god idé at give mos/grød til en baby, når den er 4,5 måneder. Lukas spiser ikke mos hverdag. Vi eksperimenterer. Han dier stadig.
Jeg kan ikke lide at prædikere hvad er rigtigt og forkert, mest fordi jeg ikke tror på 100% rigtigt eller 100% forkert. Jeg synes, at hver erfaring er personlig og at hver person selv skal finde ud (ved at undersøge og læse) hvad der fungerer bedst til deres situation.
Jeg kan dog lide at fortælle hvad fungerer for mig og videregive oplysninger, som virker fornuftige.
2008 var for mig et år med glæde, læringer og udfordringer. Glæde af at begynde året med en baby i maven, i Brasilien, med min familie. Under graviditeten ville jeg bare lære alt hvad jeg kunne om emnet, om min omstændighed, om udviklingen af den lille væsen i min mave. Jeg ville også gøre mig klar på den bedste måde jeg kunne for hans ankomst. Med Lukas’ ankomst begyndte udfordringer. Både smertefulde og dejlige udfordringer. I 2008 blev jeg præsenteret til en kærlighed større end universet. Jeg er taknemmelig.
Jeg ønsker alle et rigtigt godt 2009 med glæde, succes og masser af kærlighed – i sin bredeste betydning. I 2209 vil jeg gerne opdage mere, lære mere og elske mere.
Den anden dag var jeg i Storcenter Nord for at købe en gave til en nabo, der har lige fået en lille pige. Jeg gik rundt og sang sangen der var på deres radio, da jeg lige pludselig opdagede at det var en brasiliansk sang, Boa Sorte (Held og Lykke), med Vanessa da Mata og Ben Harper. Jeg blev så euforisk, at jeg havde lyst til at stoppe den først jeg mødte og fortælle, at den unge dame der sang i radioen var brasiliansk, ligesom mig. Ja, det er lidt ynkelig, jeg ved det godt. Men det er noget, der kan ske, når man bor i udlandet…
Det fik mig til at huske, at der er en brasiliansk band der bliver spillet hele tiden i radioen her nu. Bandet hedder CSS, og sangen hedder Let’s Make Love and Listen to Death from Above. Det synger på engelsk, så fik jeg først at vide at det var et brasiliansk band, da de sagde det i radioen.
Eftersom min audio plugin ikke virker her på den danske blog, så bruger jeg youtube i stedet for.
Boa Sorte, med Vanessa da Mata og Ben Harper:
Let’s Make Love and Listen to Death from Above, med CSS:
* Han begyndte med at opdage sine hænder for nyligt. Han har også vendt sig rundt. Han fandt på en alternativ måde at vende sig, ved at løfte sit hovede højt op og til side, som får ham til at vende sig. Er han ikke bare super klog?
* Det virker som om vi er ved at finde en slags rytme for nylig. Vi forstår bedre hvad han kan lide og har brug for og det hjælper os til at have en glad og tilfreds baby næsten hele tiden. Jeg kan ikke brokke mig, for han er en rolig baby. Han græder, når han er sulten eller træt. Han brokker sig, når han keder sig, men lige så snart sine behøv er dækket så bliver han igen en smilende baby. Det er sjælden at han ikke svare til denne beskrivelse og når det sker så passer normalt med en tigerspring, eller appetitsprings faser.
* Det sværste er at få ham til at sove om aften. Det virker som om verden er alt for spændende til at spilde tiden på at sove. Han kæmper hårdt mod søvnen selvom han er dødtræt. Men sidste uge fik jeg et godt fif der hjalp ligesom magi til at få ham til at sove. Det handler bare om at gå rundt i lejligheden med ham i liften, ligesom om vi skulle ud og gå en tur med barnevognen. På den måde sover han normalt efter få minutter. Jeg tror, at det hjalp ham til at forstå at han kan godt falder i søvn for sig selv, uden at behøve at være i vores arme. Nogle gange kan vi bare stille ham i liften og han sover med det samme. Det er bare så dejligt! Han er jo ved at blive så tung, at det ikke er ren hygge at vugge ham i søvn i en halv time mere…
* Han spiser meget. Han gør det så hurtigt at han ikke kan finde ud af at trække vejrt og spise på samme tiden.
*Han vågner fuld af energi, super glad. Meget anderledes end moren her. Jeg er super morgensur. Men det er umuligt at blive ved med at være sur, når jeg får sådan en fin smil fra ham. Han kan lide at experimentere med sin stemme og snakke (råbe) rigtigt meget. Han kan også godt lide at vi svarer tilbage med de samme lyde. Så bliver han rigtig glad og snakker (råber) videre.
