Kursiv håndskrift

Når vi lærer at skrive i Brasilien, lærer vi bogstaverne på denne facon her:

Sådan skrev jeg da jeg kom til Danmark. I løbet af de 5 år jeg har boet her – i min fortsat lange erfaring som studerende – oplevede jeg at folk ikke kunne forstå min håndskrift. Ikke fordi det var grimt, tværtimod. Til mit forsvar kan jeg lige understrege, at jeg aldrig havde haft problemer med min håndskrift før jeg kom til Danmark. Jonas og mange af de lærer jeg har mødt her i landet hvade det svært med at forstå, hvad jeg skrev i mine lektier eller rettede ting, som de troede det var stavefejl, men det viste sig ofte bare at de misforstod hvad der stod. Jeg blev efterhånden nærmest tvunget til at ændre min håndskrift, hvis jeg ikke ville have så mange forvirringer i skolen.

Her er nogle eksempler på hvordan min håndskrift var før og hvordan den er i dag:

Jeg er lidt i tvivl, om det var ren tilfældig at de folk jeg har mødt havde problemer med min håndskrift eller om det er faktisk tegn på at danskerne ikke er vant til kursiv håndskrift. Hvad siger I? Findes der kursiv håndskrift i Danmark? Hvordan har I lært at skrive i skolen?

____________________________________________________________

projekt

Måske har den næstsidst indlæg givet plads til spekulationer og bekymringer. Uden grund. Vi har det rigtigt godt. Jeg har det godt. Indlægget var bare en måde til at udtrykke en bestemt konflikt inde i mig. Noget som jeg tror er meget naturlig for en mor, der gik hjemme på barsel i 10 måneder, og skal nu til at genfinde sig selv, efter hendes baby er startet i vuggestuen. Hvad skal jeg lige pludselig gøre med al den fritid, hvor jeg ikke skal skifte bleer og underholde min baby? Hvad er det egenligt jeg kunne lide at lave på min fritid? Hvad er det jeg kan lide? Det kan lyde banalt eller mærkeligt, men det er lidt mere kompliceret end man kan forstille sig. Jeg vil helst tro på at, det er en overgangsfase, som mange andre mødre i verden skal komme igennem, og at jeg ikke er alene.

Som der står i indlægget, søger jeg efter en indentitet. En mulig blanding af hvad jeg var før Lukas sammen med en ny side, som blev født og udviklede sig sammen med ham. En hård øvelse i den eftersøgning er at bruge min fritid på en klog måde. Det vil sige, at klare hverdagsting, men finde også tid til at lave alt det, der gør mig glad. En af de ting, som jeg skal tage mig sammen og begynde at gøre igen er at skrive her på bloggen. Ikke kun fordi jeg savner det, men også fordi det er godt for mig. Det hjælper mig at ordne mine tanker. En slags terapi. Lad os nu se, hvordan jeg klarer dette projekt.

____________________________________________________________