Arbejdets betydning

29 November 2006 | 21:22

At arbejde kan være en stor del af en persons liv. Derfor vil idealet være, at man har et arbejde, der kan nydes.

Jeg ville altid have et arbejde, som jeg kunne være stolt over. Det skulle være noget intellektuelt udfordrende med menneskevenlige restultater. Det er vigtigt for mig, at mit arbejde har en social betydning i samfundet. 

Jeg synes, at arbejde kun giver mening, når man laver noget, som man er tilfreds med, og som er vigtigt for én. Hvis det er meget vigtigt for én at have et job, der for eksempel giver status, er det måske den eneste måde at få nogen tilfredshed fra arbejde.  Arbejde giver også identitet, selvom man ikke laver, hvad man drømte om, fordi det er vigtigt at føle at man kan bruges. Det giver tillid.

Jeg håber, at jeg kan finde et arbejde, der kan gøre mig tilfreds her i Danmark. Jeg har nogle idéer om hvad jeg kan gøre, men eftersom de fleste af de muligheder jeg har overvejet, kræver en uddannelse, har jeg ikke helt bestemt mig endnu. Det er på en gang spændende og træls at starte fra begyndelse igen.

Hvad er vigtigt ved at arbejde for dig? 

Skrevet af Cat i arbejde, stil | Hvad synes du?

____________________________________________________________

 

Uh! Jeg bliver berømt!

24 November 2006 | 00:10

Kan I huske en tekst, jeg skrev her, der hed "Saudade"? Den blev en del af et projekt fra en gruppe af studerende fra Århus Universitet, og nu står den på projektets hjemmeside, og på nogle flyers uddelt i byen. 

Det er spændende at se min tekst, mellem mange andre, offentliggjort på den måde. Jeg er stolt over at være en del af det projekt, der giver stemme til udlændinge. Alle tekster skrives på dansk og forfatterens modersprog modersmål.

På grund af en lille forvirring står jeg på hjemmeside (og også på flyers, tror jeg) som en, der kommer fra Portugal. :P

I kan læse min tekst her

Min yndlingstekst er den af en forfatter fra Chile. Den gav mig gåsehud, da jeg læste den.

Skrevet af Cat i skole, stil, udlænding | Hvad synes du? (1)

____________________________________________________________

 

Saudade

12 October 2006 | 11:25

Set som et af de sværste ord at oversætte, betyder det portugisisk ord “saudade” en følelse som man får, når man savner noget eller nogen.

Før jeg flyttede til Danmark, havde “saudade” ikke så stor en betydning for mig, fordi alt det jeg holdt af var inden for min rækkevidde. Men nu er den følelse altid til stede hos mig, eftersom der er så meget at savne: min familie, mine venner, mit land, mit sprog og så videre. Jeg bliver nødt til at lære at leve med det.

I modsætning til hvad mange synes, tror jeg på, at “saudade” ikke behøver at være en dårlig eller trist følelse. At føle “saudade” betyder også, at man har nogen eller noget dejligt at tænke tilbage på og se frem til.

Skrevet af Cat i stil | Hvad synes du? (3)

____________________________________________________________

 

Mandlige lærere

10 October 2006 | 10:13

Kvindelig majoritet som folkeskolelærere er et emne, som man skal være opmærksom på. I Brasilien er der mange flere kvinder, der arbejder som forlkeskolelærere end mænd. Det samme var tilfældet på min mors tid. Jeg havde altid kvindelige lærere i forlkeskolen på nær i idræt i et år. Dengang kunne jeg godt lide, at de fleste af mine lærere var kvinder. I dag, tror jeg, det er fordi, det var let at forbinde mine læreres image med det af min mor. Det var nemmere for mig at have med min mor at gøre, fordi hun var en husmor, og jeg kunne næste kun se min far i weekenden. Jeg synes, at fordelingen af mandlige og kvindelige lærere gør en forskel, fordi det er vigtigt for barnets udvikling at have et mandligt forbillede i sit liv. Nogle børn har ikke en far eller nogen tæt kontakt med andre mænd. Måske har den fordeling ikke den store påvirkning på alle børn, men på nogle gør det en forskel.

Skrevet af Cat i stil | Hvad synes du?

____________________________________________________________

Copyright © 2012 Fremmed Land All rights reserved. Theme by Laptop Geek.