Sådan skrev jeg da jeg kom til Danmark. I løbet af de 5 år jeg har boet her – i min fortsat lange erfaring som studerende – oplevede jeg at folk ikke kunne forstå min håndskrift. Ikke fordi det var grimt, tværtimod. Til mit forsvar kan jeg lige understrege, at jeg aldrig havde haft problemer med min håndskrift før jeg kom til Danmark. Jonas og mange af de lærer jeg har mødt her i landet hvade det svært med at forstå, hvad jeg skrev i mine lektier eller rettede ting, som de troede det var stavefejl, men det viste sig ofte bare at de misforstod hvad der stod. Jeg blev efterhånden nærmest tvunget til at ændre min håndskrift, hvis jeg ikke ville have så mange forvirringer i skolen.

Her er nogle eksempler på hvordan min håndskrift var før og hvordan den er i dag:

Jeg er lidt i tvivl, om det var ren tilfældig at de folk jeg har mødt havde problemer med min håndskrift eller om det er faktisk tegn på at danskerne ikke er vant til kursiv håndskrift. Hvad siger I? Findes der kursiv håndskrift i Danmark? Hvordan har I lært at skrive i skolen?

Vejret er super dejligt! Solen skinner konstant, og jeg har bare lyst til at ligge i solen hele dagen.

Men det er eksamenstid nu. To i denne uge og to flere i løbet af de næste to uger. Den gode ting er at om 3 uger er mit forberedelseskursus slut og så kan jeg koncentrere mig på min mave, babyværelse og de andre utallige detaljer vi har tilbage angående babyudstyr. 

Jeg er lidt nervøs med eksamener, fordi de er mundtlige og jeg er rimelig forvirret når det handler om mundtlige fremlæggelser.

Jeg er tilbage når eksamener er slut. Ses!

Det er ikke så fair, at sidste gang at jeg skrev her brokkede jeg mig over solen eller dens mangel. Det var ikke sådan hele tiden. Jeg var på stranden mange gange, og nåede at blive brun. Men så kom min mand, og jeg begyndte at gemme mig fra solen sammen med ham. Et af kompromiser af ægteskabet… 

Det var rigtigt dejligt at være hjemme, og møde en del af mine venner og familie. Det var endnu dejligere at være med på min bros bryllup. Min bror blev gift men en af mine gamle veninder, som er et af de rareste mennesker jeg kender. Derfor var det helt specialt for mig at være der og fejre lejligheden sammen med dem. Det var en rigtig dejlig fest på en 45 grader varm dag. Det var da heldig at det var en pool fest.

Det var ikke så nemt at komme tilbage til kølen og mørket, selvom jeg savnede mit hjemme, mine ting og min routine. Det er jo en stor temperatur forskel. Jeg skulle desuden tage til praktik dagen efter vi kom hjem. Jeg fulgte hverdagen af en socialrådgiver i et psykiatrisk hospital. Det var utrolig spændende! Det er det mindste, jeg kan sige. Jeg kunne være med til mange møder mellem medarbejder og samtaler med patienter. Det er et særligt arbejdsted til en socialrådgiver, og derfor var det måske ekstra spændende og nyt til mig. Det varede desværre kun en uge. Vi skulle derefter fremlægge vores erfaring på praktikken i klassen. Nu har jeg lidt travlt med et projektarbejde, som kræver en masse af undersøgelser, og jeg ved ikke helt præcis hvor, jeg skal starte.

I dag sneede det lidt. Det var så smukt at se! Vi så det for resten fra vores nye altan. Den er ikke helt færdig endnu, men vi kan godt nyde det alligevel. Det var hyggeligt at sidde der og se det hele bliver langsomt hvid.  

Jeg holdt op med at skrive her, fordi jeg fik et fuldtidsarbejde fra kl.16 til kl.24, og det var hårdt at have styr på min fritid. Det var også hårdt at ikke være hjemme på samme tid, som Jonas var. Vi savnede meget hinandens selskab. Men på den anden side var vi begge to tilfredse med lønen, og at jeg var ud og arbejde i den virkelige verden. Det hjalp mig med min selvtillid og med at udvikle mit dansk.

Men for at være helt ærlig er jeg rigtigt glad, at det er overstået nu. Nu kan jeg få en normal rutine tilbage, og bruger min tid på noget, som jeg virkeligt kan godt lide. Jeg begyndte på to uger siden et forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge, som er mit første skridt for at blive socialrådgiver – håber jeg!

Kurset bliver mere og mere spændende. Det dækker nærmeste alle de emner, som er de meste interessant efter min mening. Det er bare super dejligt, at glæde sig til dagen efter og den næste tekst. Det er en rar følelse, som jeg vil gerne beholde længe…

Jeg var til eksamen (PD3) i den 15. oktober. Det var den skriftlige del, og selvom jeg var meget nervøs, og det var rimeligt svært, havde jeg en fornemmelse at, det gik ok. Ikke fantastisk, fordi det virkede som om, det var sværere end de gamle eksamer, vi plejede at lave i klassen. Men det gik ok, eller det håbede jeg i det mindst. Jeg bestod uden problem. Men det manglede stadig den mundtlige del. Jeg skulle forberede en monolog om udlændinge i Danmark. Jeg kunne godt lide mit emne, men det var  et meget stort tema for at snakke i et så kort stykke tid (2,50 minutter). Jeg var utroligt nervøs, da jeg var til mundtlig eksamen. Monologen gik ok, men nogle af spørgsmål de stillede var ubehagelig, fordi jeg havde ingen idé om, hvad jeg skulle sige, eller hvordan jeg kunne svare på. Men det gik åbenbart fint, eftersom jeg fik 10. Det var overraskende, fordi jeg forventede et 8 tal eller sådan noget. Men jeg brokker ikke mig! Jeg er super glad med resultater!

I dag var vi i skolen for at hente mit bevis i en afslutning fest. Det var dejligt. De sang nogle jule sange. Der var æbelskiver og gløgg. Men det dejligste tidspunkt kom til sidst. De kaldte en ad gangen for at aflevere beviser. Det var så dejligt at se så mange mennesker, der arbejdede så hårdt for at være der i dag, og få det stykke papir, hvor det viser, hvor langt de nåede. De var så glade og stolte over sig selv. Det var rigtigt dejligt at se! Der er ingen tvivl om det bevis betyder meget mere for dem end det betyder for mig. Og jeg vil ikke minimere min gennemførelse. Overhovedet ikke! 

En af lærerne fortalte om, hvor tilfredsstillende er at være lære i sprogskole til udlændinge. Og hvor meget de lærer fra os. Hun sagde, at det er en oplevelse at få mennesker har muligheder for at få, fordi de er i kontakt med mennesker fra over hele verden ti daglig, og på den måde kan de lære om mange forskellige lande og kultur. Det var en smuk tale. Det fik mig til at tude.

De læste også et digt fra Piet Hein, som jeg kunne godt lide.

DET ENESTE RIGTIGE

Når klokken er 11 i Danmark,
er den 5 i U.S.A.,
10 i London, og 18 i Kina,
og 13 omkring Moskva.

Hvor er vi danske et udvalgt folk,
at vi netop er født i selve
det lille velsignede land, hvor klokken
er 11, når den er 11.

Det er spændende at se min tekst, mellem mange andre, offentliggjort på den måde. Jeg er stolt over at være en del af det projekt, der giver stemme til udlændinge. Alle tekster skrives på dansk og forfatterens modersprog modersmål.

På grund af en lille forvirring står jeg på hjemmeside (og også på flyers, tror jeg) som en, der kommer fra Portugal.

I kan læse min tekst her. 

Min yndlingstekst er den af en forfatter fra Chile. Den gav mig gåsehud, da jeg læste den.

Jeg er lidt træt. Om to uger skal jeg til PD3 (Prøve i Dansk 3), der er den prøve man skal gøre for at få statsborgerskab og for at fortsætte til module 6. Man kan stoppe efter PD3 eller vælge at fortsætte. Dem der vil fortsætte, har planer for at få arbejde med noget, der har brug for et meget specifik sprog, eller har planer for at få en høj uddannelse. Jeg vil gerne fortsætte! Men for at fortsætte til module 6, har jeg brug for 9 i alle de 3 dele af prøve: læseforståelse, skriftlig og mundtlig. På grund af det arbejder jeg helt vildt. Jeg prøver at ikke blive bekymret, men jeg tror ikke jeg lykkes…

For at slappe lidt af nørdede jeg på internetet, og fandt nogle søde video om et kram kampagne, der sker i mange steder af verden. Har I set det?

Den oprindelige fra Sydney, Australia:

[youtube]BngEhhdg4lw[/youtube] 

Der var også en i Stockholm. Hvad med Danmark? Skal vi starte en? Kram til jer!