Lukas og jeg har nydt 3 uger i Brasilien med min familie i marts. Lille far blev i Danmark, fordi han havde lige skiftet arbejde og kunne ikke have ferie så tidligt. Lukas var et halvt år gammel (blev 7 der). Det var anden gang mine forældre så ham, men det var første gang for resten af familien.

Det var nogle travle 3 små uger. For Lukas var det bare en stor fest. Masser af mennesker hele tiden og alt den opmærksom han kunne bruge. Min bekymring om at han ville måske være ked af det sammen med fremmed menneske i et fremmed sted var helt væk efter de første par dage. Han var bare glad, hele tiden. Det var dejligt at se ham så glad i mit hjem, hans hjem nr 2. Det var også dejligt at min familie kunne møde ham sådan, så fuld af energi, så glad.

På grund af varmen var han kun iført ble og tog mange bade i løbet af dagen. De fleste af dem var i badebassinet hans morfar gav ham.

Der var mange arrangementer, som vi skulle være med: middage, grillfester, barndåb… Jeg kunne møde mange menneske og se de nye babyer. Men ligesom alle de andre gange jeg har været hjemme i Brasilien,  fik  jeg ikke set alle som jeg havde lyst til, eller har ikke lavet alle de ting jeg ville. Det blev bare skubbet til næste gang, igen. Men til gengæld har jeg set venner som jeg ikke havde set sidste gang. Det hjælper på det…

At være tilbage i Danmark plejer at få en stor hjemve frem i mig, sammen med dårlig samvittighed over ikke at have mødt de menneske og ikke have lavet de ting jeg ville. Pudsigt nok havde jeg denne gang næsten ingen hjemve og den dårlig samvittighed var meget lettere at håndtere. Lukas gav lige pludselig en stor mening for mig til at være i Danmark. Jeg kom tilfreds for at få min søn tilbage i sit hjemme, tilbage til sin far. At kunne mærke freden jeg hvade med mig selv og med situationen var en fornøjelse. Tak for det, Lukas!

Jeg prøvede at beholde mine forventinger over denne rejse meget lave. Idet jeg er lidt gravid, vidste jeg god, at min energi til at lege turist ville vise sig meget anderledes. At gå længe får mig til at føle mig utroligt tung, og få min bække til at reagere voldsomt mod mig på en meget ubehagelig måde. Vi blev enig med, at vi ville se hvad vi kunne, uden pres.

Vi kom til Prag torsdag den 1. maj. Vi fik at vide at 1. maj er en af de største helligdage i Prag, og at på grund af det var næsten alle hotel i byen overbooket. I det mindst var det vi havde reserveret, og også det andet hvor vi blev sendt til. Vi blev så sendt til et trejde, som var et Hilton hotel og som lå 2 metro stationer væk fra midt byen. Hilton hotellet ligner mest en shopping center end et hotel. Vi ville helt bestemt foretrække at bo på hotellet, som vi havde reserveret, som var gammelt, charmerende og lige midt i byen. Men det var da også ok, metroen virkede fint og i 5 minutter var vi i byen.

På vores første dag i byen gik vi rundt i den gamle by, Staré Město. Prag er meget imponerende. Uanset hvilken vej man kigger på, bliver man forbavset med arkiteturen. Rigtig fascinerende!

Vi blev også fascinerede over de små butikker med traditionelle legetøj lavede af træ og marionetter. Vi købte en lille marionet løve. Løve fordi jeg synes det er det babyen kommer til at ligne, hvis han bliver som sin far.

Vi gik meget rundt på de små vej af den gamle by, kom ind i næsten hver lille legetøj butik, kiggede på de mange krystal butikker og udforskede de mange gallerier med malerier. Prag gav mig indtryk at den lever af kunst, som mindede mig om Paris rigtig meget. Efter at have gået meget rundt, kom vi tilbage til hotellet for at hvile lidt. Jeg havde enormt brug for at sove. Omkring kl. 20 tog vi tilbage til byen, men denne gang for at se en Mozart koncert i Obecní dům, som er bygningen på billede nedenfor. Det var en rigtig smuk oplevelse, som vi har lyst til gentage flere gange. Det virkede som om lille manden ind i mave var også meget glad for det. Han var ikke til at stoppe mens der var musik. Jeg behøver ikke at sige, at jeg ikke kunne holde op med at smile i hele koncerten.

I På den 2. dag vi tog igen til den gamle by, fordi der var stadig nogle små vej, som vi gerne ville se, og små ting vi gerne ville købe. Om eftermiddag besøgte vi Charles broen, Karlův most. Broen var så fyldt med turister! Broen var også sindsyg flot. Men vi fik ikke at se halvdelen af den. Ikke kun fordi der var så mange mennesker, men også fordi det begyndte at regne så meget, at vi skulle løb og finde et tag. Vi endte i en cyber café, hvor jeg skrev den sidste post her. 

I På den 3. dag tog vi til Prags Borg, Pražský hrad, den største gamle borg i verden, hvis bygning begyndte allerede i århundrede IX. De mange dele af borg indeholder så mange forskellige arkitektoniske stile. Udover katedralen, klostret og basilikaen bestod borgen også af 6 palæer, mange haver og andre bygninger. Der var også en smal vej (Golden Lane) med lille bitte huse, hvor der først boede dem der arbejdede i borgen (f.eks. guldsmed), men senere andre slags mennesker, som forfatteren Kafka. 

Basilika Skt. Vitus

Golden Lane

Den 4. og sidste dag var der kun tid til et hurtig indkøb, gå en tur i det jødiske område, og så var det tid til at vende tilbage hjem…

Mit album af Prag i Flickr.

Jonas' album.

Prag er endnu smukkere og imponerende end det billede jeg havde af den i mit hovede.

Jeg fortaeller med detaljer, naar vi kommer hjem.

Opfoer jer ordentlig!

Det er til gengæld super dejligt at være hjemme med mor, far og brødre. De driller og forkæler mig alt det de kan. Det er nemt at blive vant til det.  

Jeg har mødt min nieces datter, som er den roligeste baby i hele verden. Sover hele natten, græder næsten aldrig og smiler hele tiden. Sådan én ville jeg gerne bestille. 

Jeg prøver at nyde min tid her alene for at møde familie og venner og snakke løs, uden at jeg skal være tolk og guide. Men jeg glæder mig også helt vildt meget til på fredag, når Jonas kommer. 

Øh, hvad??? Solen skinner lige nu! Jeg skal løøøøbe!

Glædelig Jul til alle sammen!

Vi brugte vores første efterårsferie weekend i et sommerhus tæt på Ebeltoft. Det var en dejlig weekend med svoger Emil, hans kæreste Juliane, svigerinde Lykke og Pancho – den chilenske udvekslingsstudent, der bor i mine svigerforældres huset hos mine svigerforældre.

Elbeltoft har en Ebelfestival i denne uge, og derfor er der mange ting at se – det hele om æbler. Vi besøgte Fregatten Jylland, kendt som verdens længste træskib. Vi har faktisk snydt, fordi vi gik ind skiben uden at betale entreen. Men det var ikke med vilje. Vi troede, det var specielt gratis på grund af festivalen. Men nej… Ops!

Vi gik også en tur på stranden ved sommerhuset, og spilled badminton med "super gode" ketcher. Lykke overbeviste mig at løbe med hende, og jeg overlevede det.

Det var 3 meget hyggelige dage, og jeg håber, vi gør det igen. 

 ~~~

 blå >>> Johannes rettelse