Tak fordi du er min bedste ven. Tak for at du gør livet nemmere.

ham: “Der er vist ikke så meget tilbage.”

mig: “Hvad?”

han peger på sengen og siger: “Det her!”

mig: “Det her hvad??”

ham: “Alt det sukker!”

Det er først dér jeg opdagede at han sov selvom han sad op, havde åbne øjne og snakkede.

jeg grinte og spurgte: “Sukker? Hvad med det? Hvad mener du?

han blev lidt mobset og sagde: “Ikke noooget…”

jeg blev ved med at grine og spurgte: “Nej… Fortæl… Hvad med alt det sukker?”

ham: “Du griner. Jeg vil ikke snakke mere.”

Han kan huske at jeg grinte af ham, men kan ikke huske hvad han sagde, at han sad op eller hvad han drømte om. Jeg prøver at føre en samtale med ham når han snakker mens han sover, for at se om han vil afsløre nogen hemmelighed. Men det er svært at få noget forståelig ud af ham… Eller er hans hemmligheder helt kryptiske så jeg ikke kan forstå dem!

Nu får vi at se!

Efter en lang rejse Rio-Lissabon-København, med hjælp fra en kær veninde i Københavns lufthavn, kom mine forældre med tog til Århus.

De er brikken, der vil gøre min lykke endnu mere fuldkommen lige nu.

Udover den naturlige tilfredshed ved at have mine forældre her med mig er min glæde endnu større, fordi min far som var bange for at flyve, var modig nok til at komme den her gang. Jeg troede ikke, han nogensinde ville besøge mit hjemme. Det er stadig lidt uvirkeligt at se ham her. Det er også svært at tro, at han faktisk syntes, at det var roligt at rejse, og at han regner med at komme tilbage igen, som han siger. Det er jo en historisk mirakel! Lukas er ikke født endnu, men viser allerede sin overbevisningsevne. Min familie i Brasilien følger fænomenet lige så forbløffet, som jeg gør.

De tog en kuffert kun med gaver fra familie og venner fra Brasilien. Ham Lukas er en heldig lille fyr.

Jeg vil ikke presse min søn, men jeg skal nok indrømme at det ville være bekvemt, hvis han kom først til termin eller senere. På den måde ville jeg have mere tid til at nyde mine forældre, mens min opmærksomhed og energi kan bedre deles ud. Men jeg ved godt at det er bare en preference, for det er jo ham, der kommer til at bestemme det alligevel. 

Der er flere billeder af mine forældres besøg her.

Så nåede vi 38 uger sidste onsdag. Det betyder, at hvis Lukas bestemmer sig for at komme nu, bliver det ikke længere betragt som for tidligt fødsel. Han er bagt færdigt. En af de første ting som Jonas sagde til mig, da jeg fortalt ham, at jeg var gravid var, at jeg havde en kage i ovnen. Jeg synes, det er et sødt udtryk. Nu er min kage færdig, klar til at komme ud af ovnen. Men som førstegangsfødende er det mest sandsynlige at Lukas kommer til termin (27. august) eller efter. Gad vide om han vil overraske os og kommer snart, eller respekterer statistikkerne og kommer først til termin eller efter.

Lige meget hvad, regner jeg med at opdatere bloggen når han kommer. Måske ansatter jeg en sekrretær til at ordne det.

Folk spørger tit om jeg er nervøs, fordi tiden nærmer sig. Jeg er mest spændt for at møde min lille dreng for første gang. Omgående Angående fødsel er jeg stadig overraskende rolig. Jeg føler mig klar. På den praktisk side er tingene også klar: tasken til Sygehuset er klar og Lukas tøj er vasket. Jeg bruger min tid med at lave små husarbejder langsomt og med mange pauser imellem.

Sidste uge fik vi besøget af en veninde fra Brasilia, som vi mødte her i Århus for nogle år siden, da hun kom for at læse fotografi i den journalisthøjskole for et semester. Vi besøgte hende i Brasilia for to år siden, og nu var det hendes tur at besøge os. Det var rigtigt dejligt at se hende og snakke så meget. Det er bare det bedste i verden at kunne snakke det samme sprog – og jeg mener ikke bare portugisisk eller sådan et konventionelt sprog…

Tak fordi du er min bedste ven. Tak for at du gør livet nemmere.

[See post to listen to audio]

Ainda bem

Det er godt

Que você vive comigo

At du er sammen med mig

Porque, se não…. Como seria essa vida?

For ellers, hvordan ville det så være?

Sei lá!

Aner det ikke!

Nos dias frios em que nós estamos juntos

På de kolde dage hvor vi er sammen

Nos abraçamos sobre o nosso conforto de amar 

Vi trøster hinanden med vores kærlighed

Se há dores, tudo fica mais fácil

Når der er vanskeligheder, så bliver alt nemmere

Seu rosto silencia e faz parar

Dit ansigt giver mig ro

As flores que me manda são fato do nosso cuidado e entrega

De blomster du giver mig repræsenterer vores omhyggelighed 

Meus beijos sem os seus não daria

Mine kys uden dine ville ikke være mulige

Os dias chegariam sem paixão

Dagene ville gå forbi uden begejestring

Meu corpo sem o seu, uma parte

Min krop uden din, kun en del

Seria o acaso e não sorte

Det ville bare være tilfældighed og ikke held

Nesse mundo de tantos anos

I denne verden med så mange år

Entre tantos outros

Mellem så mange andre

Que sorte a nossa, hein?

Hvor er vi heldige, ikke?

Entre tantas paixões

Mellem så mange kærlighedshistorier

Este encontro

Dette møde

Nós dois, este amor

Os to, denne kærlighed

Jeg holdt op med at skrive her, fordi jeg fik et fuldtidsarbejde fra kl.16 til kl.24, og det var hårdt at have styr på min fritid. Det var også hårdt at ikke være hjemme på samme tid, som Jonas var. Vi savnede meget hinandens selskab. Men på den anden side var vi begge to tilfredse med lønen, og at jeg var ud og arbejde i den virkelige verden. Det hjalp mig med min selvtillid og med at udvikle mit dansk.

Men for at være helt ærlig er jeg rigtigt glad, at det er overstået nu. Nu kan jeg få en normal rutine tilbage, og bruger min tid på noget, som jeg virkeligt kan godt lide. Jeg begyndte på to uger siden et forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge, som er mit første skridt for at blive socialrådgiver – håber jeg!

Kurset bliver mere og mere spændende. Det dækker nærmeste alle de emner, som er de meste interessant efter min mening. Det er bare super dejligt, at glæde sig til dagen efter og den næste tekst. Det er en rar følelse, som jeg vil gerne beholde længe…