- Hvad er det for noget rod med brød, Lukas?
- Jeg ved ikke hvad du snakker om, mor…
- Jeg roder, men jeg er sød…
- Og jeg savler, prøv at se!
- Tilgiver du mig så?
____________________________________________________________
Lukas og jeg har nydt 3 uger i Brasilien med min familie i marts. Lille far blev i Danmark, fordi han havde lige skiftet arbejde og kunne ikke have ferie så tidligt. Lukas var et halvt år gammel (blev 7 der). Det var anden gang mine forældre så ham, men det var første gang for resten af familien.
Det var nogle travle 3 små uger. For Lukas var det bare en stor fest. Masser af mennesker hele tiden og alt den opmærksom han kunne bruge. Min bekymring om at han ville måske være ked af det sammen med fremmed menneske i et fremmed sted var helt væk efter de første par dage. Han var bare glad, hele tiden. Det var dejligt at se ham så glad i mit hjem, hans hjem nr 2. Det var også dejligt at min familie kunne møde ham sådan, så fuld af energi, så glad.
På grund af varmen var han kun iført ble og tog mange bade i løbet af dagen. De fleste af dem var i badebassinet hans morfar gav ham.
Der var mange arrangementer, som vi skulle være med: middage, grillfester, barndåb… Jeg kunne møde mange menneske og se de nye babyer. Men ligesom alle de andre gange jeg har været hjemme i Brasilien, fik jeg ikke set alle som jeg havde lyst til, eller har ikke lavet alle de ting jeg ville. Det blev bare skubbet til næste gang, igen. Men til gengæld har jeg set venner som jeg ikke havde set sidste gang. Det hjælper på det…
At være tilbage i Danmark plejer at få en stor hjemve frem i mig, sammen med dårlig samvittighed over ikke at have mødt de menneske og ikke have lavet de ting jeg ville. Pudsigt nok havde jeg denne gang næsten ingen hjemve og den dårlig samvittighed var meget lettere at håndtere. Lukas gav lige pludselig en stor mening for mig til at være i Danmark. Jeg kom tilfreds for at få min søn tilbage i sit hjemme, tilbage til sin far. At kunne mærke freden jeg hvade med mig selv og med situationen var en fornøjelse. Tak for det, Lukas! 
____________________________________________________________
Vi tog til Brasilien, kom tilbage og bloggen blev slet ikke opdateret. Der er en ung mand, der holder mig rimelig optaget. Det er bare svært at finde tid og ro til at skrive. Jeg kan bedste lide at fortælle ting herinde i en kronologisk rækkefølge, men det bliver ikke aktuelt lige nu.
Dagens post handler om den største årsag til mit fravær.
Lukas fyldte 8 måneder i sidste uge.
Hans udvikling går meget stærkt. Alt sker vildt hurtigt. Har får nye færdigheder stort set hver dag.
Han forstår ordet “nej”. Både på portugisisk og dansk. Han viste at havde forstået det (ved at blive ked af det) for første gang mens vi stadig var i Brasilien. Nu kigger han opmæksomt på os, når vi siger nej. Nogle gange smiler han bare og fortsætter med sit forbudte projekt.
Dagen han fyldte 8 mdr var også dagen han begyndte at kravle. Vi var mega stolte af ham. Så stolte at vi lavede to korte videoer af det.
I et stykke tid var hans yndlingsleg at komme under møblerne. Men nu er det at rejse sig. Fra en lille baby der ikke kunne finde ud af at kravle, så er han lige pludselig oppe at stå. Det er ikke til at følge med… Vi blev nødt til at børnesikre lejligheden i en fart. Der er hårdt arbejde at få styr på ham, når han kan være alle steder, hvor han ikke rigtigt må. Kabler, skuffer, glasdøre – de er bare et stor hit. Puhada!
Skrevet af Cat i blog, Lukas | Hvad synes du? (2)____________________________________________________________
Copyright © 2012 Fremmed Land All rights reserved. Theme by Laptop Geek.
