Når vi lærer at skrive i Brasilien, lærer vi bogstaverne på denne facon her:
Sådan skrev jeg da jeg kom til Danmark. I løbet af de 5 år jeg har boet her – i min fortsat lange erfaring som studerende – oplevede jeg at folk ikke kunne forstå min håndskrift. Ikke fordi det var grimt, tværtimod. Til mit forsvar kan jeg lige understrege, at jeg aldrig havde haft problemer med min håndskrift før jeg kom til Danmark. Jonas og mange af de lærer jeg har mødt her i landet hvade det svært med at forstå, hvad jeg skrev i mine lektier eller rettede ting, som de troede det var stavefejl, men det viste sig ofte bare at de misforstod hvad der stod. Jeg blev efterhånden nærmest tvunget til at ændre min håndskrift, hvis jeg ikke ville have så mange forvirringer i skolen.
Her er nogle eksempler på hvordan min håndskrift var før og hvordan den er i dag:
Jeg er lidt i tvivl, om det var ren tilfældig at de folk jeg har mødt havde problemer med min håndskrift eller om det er faktisk tegn på at danskerne ikke er vant til kursiv håndskrift. Hvad siger I? Findes der kursiv håndskrift i Danmark? Hvordan har I lært at skrive i skolen?
Lukas blev et år den 24. august og vi fejrede ham den 30. Det var en afslappende fest med mange venner og andre børn. Lukas var meget glad og legede helt vildt hele dagen lang. Mine forældre var med igennem skype. Jeg gik faktisk rundt med min bærbar og bar min familie, så de kunne deltage i festen. Det var sådan en god dag, hvor jeg helt glemte at spise alle de gode sager min mand havde lavet… så optaget var jeg med mit glade barn, min mor og far og alle de andre dejlige gæster.
Lukas begyndte at gå for nogle uger siden. Det er ret skørt for os forældre at se vores lille bitte baby tage sine første skridte. Mor her har næsten grædt da Lukas krydsede vores stue for først gang uden hjælp. Han gik med en fuldemands elegance og to strålende vinder øjne. Der var ikke tid til at lave film, men det klarede vi et par dage efter. Her er beviset.
* Han siger “uuuu” for ko og “ouf” for hund, når han læse sine bøger om dyr. Han siger “uhhh” med store øjne, når noget falder at larmer. Han siger stadigvæk “mamamam” og jeg er stadigvæk overbevist om at det betyder mor, eller helst “mamãe” som er mor på portugisisk.
* Han kan lide at synge og danse.
* Hans favorite legesager lige nu er en piskeris, en plastik mobiltelefon, døre og håndtager.
* Han spiser det samme som os siden hvar blev 9 måneder. Vi prøver at lave ting som er nemt og sundt for ham, det vil sige uden for meget salt eller sukker. Han kan lide frikadeller, køgte kartofler, pasta, jordbær, kiwi og banan.
* Da jeg kom den anden dag for at hente ham i vuggestuen, sad han og spiste med en gaffel. De puttede rugbrødet på hans gaffel og han spiste det meget pænt. Vi kan da undervurdere de små. Vi skyndte os at begynde at gøre det herhjemme også.
* Han har 6 tænder, 3 i overmunden og 3 i undermunden. Tændbørstningstid blev meget bedre, da vi begyndte at stille ham foran et spejl og give ham et ekstra børst. Vi børster hans tænder mens han leget med det andet børst og ser sig selv i spejlet. På den måde er der ikke brok.
* Han startede i vuggestuen for halvanden måneder siden og for vores stor lettelse og glæde er han meget glad for at være der. Men mere om vuggestuen vil jeg skrive på et andet indlæg.
Måske har den næstsidst indlæg givet plads til spekulationer og bekymringer. Uden grund. Vi har det rigtigt godt. Jeg har det godt. Indlægget var bare en måde til at udtrykke en bestemt konflikt inde i mig. Noget som jeg tror er meget naturlig for en mor, der gik hjemme på barsel i 10 måneder, og skal nu til at genfinde sig selv, efter hendes baby er startet i vuggestuen. Hvad skal jeg lige pludselig gøre med al den fritid, hvor jeg ikke skal skifte bleer og underholde min baby? Hvad er det egenligt jeg kunne lide at lave på min fritid? Hvad er det jeg kan lide? Det kan lyde banalt eller mærkeligt, men det er lidt mere kompliceret end man kan forstille sig. Jeg vil helst tro på at, det er en overgangsfase, som mange andre mødre i verden skal komme igennem, og at jeg ikke er alene.
Som der står i indlægget, søger jeg efter en indentitet. En mulig blanding af hvad jeg var før Lukas sammen med en ny side, som blev født og udviklede sig sammen med ham. En hård øvelse i den eftersøgning er at bruge min fritid på en klog måde. Det vil sige, at klare hverdagsting, men finde også tid til at lave alt det, der gør mig glad. En af de ting, som jeg skal tage mig sammen og begynde at gøre igen er at skrive her på bloggen. Ikke kun fordi jeg savner det, men også fordi det er godt for mig. Det hjælper mig at ordne mine tanker. En slags terapi. Lad os nu se, hvordan jeg klarer dette projekt.
Ordbogen.com er en dansk online ordbog som jeg begyndte jeg bruge rimelig meget efter jeg fik min Mac, for CD’erne fra mine ordbøger kan ikke virke i andet end Windows. Men eftersom jeg ikke kan overleve uden en ordbog på min computer, var Ordbogen.com min helt.
Ordbogen.com har Den Danske Netordbog og oversætter fra og til engelsk, spanks, fransk, tysk, svensk OG nu også portugisisk. Jeg blev helt glad inden i da jeg så portugisisk var kommet på siden. (Ja, nørd!)
Problemet er bare at de kun giver 2 gratis opslag pr. sprog om dagen. For at få flere skal man betale for adgang. Men for dem, der ikke kan leve uden en ordbog på deres computer, er det en idé.
* Lukas er næsten ved at gå. Han går med hjælpen af sin gåvogn. Nu kan han også lide at lege at stå op uden at holde i noget, og det gør han i et godt stykke tid.
* Han har 4 tænder. I et par uger skar han tænder hver dag og gjorde mig næsten vanvittig med lyden. Heldigvis holdt han op med det igen. Tænder i munden betyder også at man skal i gang med tandbørstning. Det hader han! Vi skal være tålmodlig, fordi der er ikke noget at gøre, vi skal blive ved selvom han blive ked af det. Vanen skal etableres og helst fra man er helt lille.
* Hans yndlingsleg lige nu er:
1) fangeleg, som handler om at han kravler efter mor, der kravler væk fra ham. Belønningen for at have fanget mor er et kysseangreg.
2) kaste med bold. Jeg kaster bolden til ham og han kaster bolden til mig. Han griner når jeg griber bolden.
* Han er lige begyndt at sige “mamamamam”. Jeg har overbevist mig selv om at det betyder mor, fordi han siger det mest når han vil have at jeg tager ham op, når han er tæt på mig, eller når far gør noget han ikke kan lide, som f.eks. børste hans tænder. Jeg bliver helt glad når han siger det.
* Han fortrækker at spise selv. Han bliver hurtig irritabel, hvis jeg mader ham. Han spiser med hænderne indtil videre. Stykker frugter, pasta, kogt kartofler, etc. Næste skridt er at lade ham spise med ske. Men jeg samler stadig mod, for det bliver en endnu større svineri.
* Spejl er altid sjovt. Han kan lide at snakke med spejlet, lave grimasser, kysse, etc.
Min lille baby bliver mere og mere selvstændig og det er fascinerende at se det. Jeg prøver at tager så mange billeder som muligt og laver films at de vigtige ting så kan min familie i Brasilien også føle som de følge nogenlunde med. Jeg håber at de føler at de gør…
For 8 år siden var han bare en ven på nettet. For 7 var han en kæreste langt væk. For 5 min kæreste tæt på. For 3 blev han min mand. I dag har vi en dejlig lille dreng.
Tak fordi du er min bedste ven. Tak for at du gør livet nemmere.
Lukas og jeg har nydt 3 uger i Brasilien med min familie i marts. Lille far blev i Danmark, fordi han havde lige skiftet arbejde og kunne ikke have ferie så tidligt. Lukas var et halvt år gammel (blev 7 der). Det var anden gang mine forældre så ham, men det var første gang for resten af familien.
Det var nogle travle 3 små uger. For Lukas var det bare en stor fest. Masser af mennesker hele tiden og alt den opmærksom han kunne bruge. Min bekymring om at han ville måske være ked af det sammen med fremmed menneske i et fremmed sted var helt væk efter de første par dage. Han var bare glad, hele tiden. Det var dejligt at se ham så glad i mit hjem, hans hjem nr 2. Det var også dejligt at min familie kunne møde ham sådan, så fuld af energi, så glad.
På grund af varmen var han kun iført ble og tog mange bade i løbet af dagen. De fleste af dem var i badebassinet hans morfar gav ham.
Der var mange arrangementer, som vi skulle være med: middage, grillfester, barndåb… Jeg kunne møde mange menneske og se de nye babyer. Men ligesom alle de andre gange jeg har været hjemme i Brasilien, fik jeg ikke set alle som jeg havde lyst til, eller har ikke lavet alle de ting jeg ville. Det blev bare skubbet til næste gang, igen. Men til gengæld har jeg set venner som jeg ikke havde set sidste gang. Det hjælper på det…
At være tilbage i Danmark plejer at få en stor hjemve frem i mig, sammen med dårlig samvittighed over ikke at have mødt de menneske og ikke have lavet de ting jeg ville. Pudsigt nok havde jeg denne gang næsten ingen hjemve og den dårlig samvittighed var meget lettere at håndtere. Lukas gav lige pludselig en stor mening for mig til at være i Danmark. Jeg kom tilfreds for at få min søn tilbage i sit hjemme, tilbage til sin far. At kunne mærke freden jeg hvade med mig selv og med situationen var en fornøjelse. Tak for det, Lukas!
